KUP - Kvindelig Univers i Provinsen

Udstilling 30. august – 26. oktober

Kunstkollektivet KUP – Kvindeligt Univers i Provinsen – fejrer sit femårsjubilæum med en gruppeudstilling, der tager udgangspunkt i et af kunsthistoriens mest ikoniske spørgsmål: hvem inviteres med til bordet? Ni kunstnere dækker bordet med kunst og inviterer publikum ind i en samtale om kunst, provins og fællesskab på KUNST-Doseringen i Stubbekøbing.

KunstudstillingFerniseringPerformanceGratis
Del
KUP
KUP
Kvindeligt Univers i Provinsen
Kunst-Doseringen

KUPILÆUM – The Dinner Party

KUP på KUNST-Doseringen i Stubbekøbing

KUPILÆUM – The Dinner Party er en gruppeudstilling med kunstkollektivet KUP – Kvindeligt Univers i Provinsen, som i sommeren/efteråret 2025 fejrer sit femårsjubilæum på KUNST-Doseringen i Stubbekøbing.


Baggrund og koncept

KUP blev stiftet for fem år siden på det daværende NU Galleri i Næstved og har siden haft udstillinger og happenings på Sydsjælland og øerne. Kollektivet består af kvinder, som på forskellig vis er tilknyttet provinsen – et ord, kollektivet bruger med et glimt i øjet, men som samtidig understreger en kunstnerisk praksis, der bevidst finder sted uden for storbyens dominans.

Udstillingen er en direkte reference til den amerikanske kunstner Judy Chicagos ikoniske installation The Dinner Party (1974–79), hvor der på et trekantformet langbord er dækket op til 39 kvinder med historisk, mytisk og kunstnerisk baggrund, og yderligere 999 kvinder er inskriberet i kunstværket. Installationen rejser spørgsmålet: Hvem inviteres med til bordet – og hvem inviteres ikke?

KUP vender spørgsmålet om og dækker selv bordet med kunst, og inviterer publikum med til en samtale om kunst, provins og fællesskab.


Kunstnerne og deres værker

Udstillingen samler ni kunstnere, som hver bidrager med egne kunstneriske tilgange:

KunstnerTilgang og værkPia RönickeArbejder med tekst, skulptur og film. Kortlægger forsvundne vandhuller på Lolland-Falster og forbinder det lokale landskab med en geopolitisk virkelighed.Ulla HvejselOplysningsbaserede værker med humor og alvor. Undersøger lort og tis som ressource i bygas, landbrug og økonomi.Heidi HoveSkulpturelt arbejde med fundne objekter og motorsavsbehandlede træfigurationer. Arbejder i et tvetydigt sprog, der giver rum til fortolkning.Jette EllgaardLevendegør historie og samfundsforhold. Væver en bordløber med korn og tekstiler fra et 100-år gammelt vestjysk forsamlingshus, suppleret af et lydværk.Camilla NørgårdStedsspecifik og indsamlende praksis. Præsenterer en totalinstallation med fragmenter fra to brændeovne, der kom til syne efter en storm i 2023 ved Hestehovedfyr.Marianne L. JørgensenTegning, skulptur og installation. Skaber refleksive, poetiske rum, hvor intimitet opstår mellem beskuer og værk.Dorte BuchwaldOrganiserer og iscenesætter indsamlet materiale fra Falster i 8 bordløbere – én til hver af hendes KUP-medsøstre – som personlige hyllester til deres kunstneriske oeuv're.Christina HamreKunst om liv, død og transformation. Viser Fragile Fluidity: Sculpture Fraîche et Douce – skabt af bl.a. brugte husholdningsflasker.Stine Lundberg HansenForfatter, kunstformidler og kurator. Arbejder med kolonialisme, marginalisering og det poetiske sprog som forbindelseselement.


Praktiske oplysninger

FerniseringLørdag d. 30. august 2025, kl. 13–16Udstillingsperiode30. august – 26. oktober 2025ÅbningstiderLørdag og søndag kl. 11–16EntréFri adgangStedKUNST-Doseringen, Doseringen 6, 4850 Stubbekøbing


Om KUNST-Doseringen

KUNST-Doseringen er en kunstnerdrevet udstillings- og værkstedsplatform beliggende på Fiskefabrikken i Stubbekøbing Havn, skabt af billedkunstnerne Allan Axelsen og Espen Brandt-Møller. Platformens formål er at samle kunstnere og borgere i Guldborgsund Kommunes landdistrikter om udstillinger, workshops og kunstnersaloner til støtte for lokaludvikling, kultur og fællesskaber.

Udstillingen er støttet af Guldborgsund Kommune, Guldborgsund Billedkunstråd, Statens Kunstfond og Fiskefabrikken Stubbekøbing.

Medvirkende

  • Kunstner: Camilla Nørgaard, Pia Rönicke, Ulla Hvejsel, Heidi Hove, Christina Hamre, Jette Ellgaard, Marianne Jørgensen, Stine Lundberg Hansen, Dorte Buchwald

Tilhørende events

Kunst middag KUP
Kunst middag KUP
Kunst-Doseringen
Madarrangement

Til Bords - et middagsarrangement med kunstnersamtaler og performances

Torsdag 9. oktober · kl. 18–21

Torsdag den 9. oktober 2025 inviterer KUP-kollektivets ni kunstnere dig til bords i udstillingen KUPILÆUM – the Dinner Party, hvor mad, samtale og kunst smelter sammen til én fælles oplevelse. Der er kun plads til 50 gæster, så skynd dig at sikre din plads ved at skrive til kontakt@kunst-doseringen.dk.

Arrangør: Kunst-Doseringen
Afholdt Se event