Til Bords - et middagsarrangement med kunstnersamtaler og performances

KUP Event: TIL BORDS
KUNST-Doseringen inviterer til et særligt middagsarrangement i forbindelse med udstillingen KUPILÆUM – the Dinner Party.
Hvad sker der?
Torsdag den 9. oktober 2025 kl. 18–21 dækkes bordet til en rigtig middag med kunstnersamtaler og performances. De ni kunstnere fra KUP-kollektivet sætter deres værker i spil direkte ved bordet i udstillingen – samtale, mad og kunst smelter altså sammen i ét arrangement.
Mad serveres, og drikkevarer kan tilkøbes.
Praktisk information
Pladser Maks. 50 personer – først til mølle
Sådan tilmelder du dig
Send en mail til kontakt@kunst-doseringen.dk. De 50 tilmeldte modtager i starten af oktober en mail med en nærmere beskrivelse af aftenens program. Er der flere end 50 tilmeldte, oprettes automatisk en venteliste.
Arrangementet er en direkte forlængelse af udstillingens tema: ligesom Judy Chicagos ikoniske The Dinner Party handler om at invitere kvinder til bords på tværs af tid og historie, inviterer KUP her publikum med til et fælles bord – hvor kunsten ikke bare hænger på væggen, men er til stede midt i rummet og samtalen.
