BEIGE er RÅULD

Jette Gejl Kristensen – kunstnerisk virke
Jette Gejl Kristensen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (1991–1996) og er studielektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Hun bor og arbejder i Aarhus.
Jette Gejl arbejder med det organisatoriske som materiale og genstandsfelt. Hun er optaget af de normative og konventionelle strukturer vi befinder os i, og skaber i samarbejde med kunstnere, forskere, politikere og publikum et kunstnerisk rum i velkendte kontekster. Her reorganiserer hun vante kodeks og udfordrer kendte måder at organisere sig på – for derigennem at skabe nye erkendelser og udvide opfattelsen af os selv og hinanden.
Hendes kunstneriske praksis orienterer sig mod projektformatet, hvor hun udfordrer værkbegrebet, udstillingssituationen og publikumsdeltagelsen. I mange af hendes værker er der fokus på en umiddelbar, affektiv og kropslig genkendelighed, der inviterer publikum ind på sikker grund – som så alligevel forskydes og tager en ny drejning.
Gennem årene har hun arbejdet inden for flere forskellige spor: skulpturelle og spejlende objekter, 3D virtual reality i samarbejde med CAVI ved Aarhus Universitet, naturbaserede projekter med fokus på det anthropocene, samt landbrugsprojektet Giv Landbruget Mening, der tager udgangspunkt i hendes families landbrugshistorie. En rød tråd i hendes arbejde er en 47-årig passion for farven beige, som hun udforsker på hjemmesiden Beige Obsessions.
Jette Gejl har udstillet bredt nationalt og internationalt, modtaget legater fra Statens Kunstfond og Ole Haslunds Kunstnerstipendiat, og hendes værker er erhvervet af blandt andre Ny Carlsberg Fonden og Aarhus Kommune.
BEIGE er Råuld – sommeren 2026
Denne sommer viser Jette Gejl soloudstillingen BEIGE er Råuld på KUNST-Doseringen i Stubbekøbing (27. juni – 23. august 2026). Udstillingen udfolder beiges oprindelige betydning – råuld – som historisk har været knyttet til fattigdom og underklassen, i modsætning til den glatte og moderigtige farve beige er blevet i dag.
Udstillingen præsenterer tre hovedværker: en rekonstrueret fængselskjole af hjemmespundet uld, inficeret med møl og udstyret med mikrofoner der sender lyden af nedbrydningen ud i rummet; et kæmpestort filtet legeme som publikum kan filte videre på; samt en spindestue med rokke, bordvæve og råuld, hvor alle er velkomne til at prøve kræfter med de urgamle håndværksteknikker. Udstillingen er relationel og deltagende – og Jette Gejl er selv til stede en række weekender gennem sommeren.
Medvirkende
- Kunstner: Jette Gejl
BEIGE er Råuld
Grosserer L. F. Foghts Fondfoghtsfond.dk
Århus Kommuneaarhus.dk
Kunst-Doseringenkunst-doseringen.dk
Statens Kunstfondkunst.dk

Kunst-Doseringen
Statens Kunstfondkunst.dk
Øernes Kunstfondslks.dk/tilskud/de-regionale-kunstfonde/oeernes-kunstfond
Fiskefabrikkenfiskefabrikken.com
LAG Sydhavsøernelag-sydhav.dk
Guldborgsund Kommuneguldborgsund.dk
Guldborgsund Billedkunstrådguldborgsund-kunst.dk

