Folkemøde fyldte Stubbekøbing fra havn til kirke
Poul Nyrup Rasmussen åbnede dagen ved at gå i land fra færgen Ida — en nødløsning der opstod, da bus 736 ikke kørte — og marcherede derfra til Torvet for at holde åbningstale. På Fiskefabrikken læste Hella Joof højt for børn og voksne til fuldt hus, og kort efter satte en Superkøbing-talk to stubbekøbingensere i stolen til en samtale om mod, andelsbutik og det at vende en bys fortælling. Rundt om i byen diskuterede Claus Meyer køkkenhaver på rådhuset, Danh Vos monumentale installation Live Free Or Die åbnede officielt i Den Grønne Hal, og kirken sad propfuld til en samtale om retten til at tænke stort.
Folkets Folkemøde i Stubbekøbing er overstået for anden gang — og lørdag den 19. september 2026 summede Stubbekøbing af liv fra morgen til ud på aftenen. En tidligere statsminister ankom ad søvejen, kirken var proppet til bristepunktet, og på havnen rullede portene til Den Grønne Hal op for ny kunst, der ellers kun har hængt i London og New York. På Fiskefabrikken hvor vi netop har klargjort yderligere lokaler med lys og varme, havde vi fuldt hus til to begivenheder på Folkets Folkemøde. Derudover havde vi næsten 400 besøgende på kunstudstillingen Unatur Natur.
Hvad sker der, når åbnerens bus simpelthen ikke kører? Det spørgsmål satte tonen for et folkemøde, der fra første færge-anløb til sidste talk beviste, at Stubbekøbing ved, hvad det vil sige at samle et folk.
Dagen begyndte ikke helt som planlagt — og det viste sig at være det bedste, der kunne ske. Poul Nyrup Rasmussen, Danmarks tidligere statsminister og folkemødets åbner, skulle egentlig have trådt ud af bus 736 ved havnestoppestedet. Den bus kørte bare ikke. Få dage før Folkemødets start blev arrangørerne opmærksom på, at ruten om lørdagen kun kører hver anden time — og ikke på det planlagte tidspunkt. Løsningen blev færgen Ida, der gratis fragtede Nyrup Rasmussen over vandet fra Bogø. Da han gik i land på Stubbekøbing Havn omringet af tilrejsende og lokale, var der noget uplanlagt og ægte over det — en nødløsning der endte med at blive sin egen lille historie. Fra havnen gik han sammen med folkemængden op til Torvet, hvor han holdt åbningstale foran Frederik VII's buste med indskriften 'Folkets ven'. Han erklærede, at Folkets Folkemøde skal genetablere sjælen i folkemøder i Danmark. Hans kritik af Bornholms folkemøde for at være blevet lobbyistpræget hang i luften som en kontrast til det, Stubbekøbing tilbyder: et folkemøde, hvor lobbyister og aktive politikere ikke har adgang til scener og talks.
Fra Fiskefabrikkens synsvinkel var to programpunkter særligt mærkbare på dagen. Først fyldte Hella Joof fabriksgulvet med historier og kærlighed til bøger, da hun læste højt for — som programmet formulerede det — frø og spirer i alle størrelser. Hun er selv vokset op som læsehest og mødte op med børnefavoritter i favnen. Resultat: fuldt hus og en stemning, der lå et sted mellem bibliotek og levende fortælling, med børn og voksne side om side. Der var nu flest voksne, men de børn der var der stillede rigtig mange spørgsmål😊. Lidt senere havde Fiskefabrikken en talk der hed Superkøbing. Her satte to stubbekøbingensere — en indfødt falstring (Jan Yttesen) og en tilflytter (Anne-Mette Rosenkilde) — ord på, hvad det egentlig vil sige at deltage i at vende en bys fortælling. Der blev fortalt om planerne med Fiskefabrikken, om andelsbutikken på Torvet og om siloprojektet, der drømmer stort. Det var en talk om mod og om, hvad der sker, når folk beslutter sig for at være med til at gøre en forskel, så byen kan få mere liv og måske helt nye "ben" at stå på i fremtiden.
Resten af dagens program spredte sig ud over hele byen. Claus Meyer og Kim Rahbek diskuterede køkkenhaver og selvforsyning på rådhuset, Søren Ejlersen talte fra ølkassen ved Lille Havn, og i kirken var prop fuld til en samtale om, hvorvidt vi overhovedet må tænke stort — med Poul Nyrup Rasmussen, Mathilde Walter Clark og Shëkufe Tadayoni Heiberg som medvirkende. I Den Grønne Hal ved havnen blev Danh Vos monumentale installation Live Free Or Die åbnet officielt, og dokumentarfilmen Alle os og siloen vistes på Mælkebøtten med instruktøren til stede. Dertil debatter om big tech, lobbyisme, landlig lykke og folkelig mobilisering — spredt ud på steder som Birgers Herretøj, rådhuset og kirken.
Stubbekøbing summede. Folk var rejst fra hele landet — nysgerrige storbyboere og indfødte falstringe side om side i byens lokaler og på solbeskinnede gader. Folkemødet er uden telte og uden opstillede toiletter. En del af konceptet er at bruge det som byen allerede har af faciliteter. Der var af og til kø for at komme ind til et arrangement, og dem der måtte stå op fordi alle stole var besat, stod gerne. Stemningen var den særlige blanding af folkemøde-alvor og hygge, der kun opstår, når et arrangement rammer noget rigtigt.
Folkets Folkemøde er allerede bekræftet til at vende tilbage — og Fiskefabrikken stiller selvfølgelig gerne sine lokaler til rådighed for næste års folkemøde.
Billederne nedenfor er fra Fiskefabrikken, hvor Hella Joof læste op.
Lobbyister forbudt — her er historien bag
Folkets Folkemøde er et lobbyismefrit alternativ til de store danske folkemøder. Fokus er på civilsamfund, kultur og natur, og alle er velkomne — men lobbyister og aktive politikere er forment adgang til scener og talks. Bag folkemødet står det lokale udviklingsprojekt 48halvtreds, der beskrives som en flok privatpersoner, der godt kan lide at se ting ske. Arrangementet støttes af Guldborgsund Kommune og EU.
Bushistorien rummer en pointe i sig selv. Det var planen, at åbningen — ligesom året før med Mikael Bertelsen — skulle ske ved, at åbneren steg ud af bus 736 som en symbolsk hyldest til kollektiv transport og en markering af de evindelige nedskæringer i provinsen. En journalist fra Lolland-Falster Folketidende opdagede, at bussen slet ikke kørte på det planlagte tidspunkt om lørdagen. Oliver Stilling fra arrangørgruppen kaldte det åbent for 'en brøler fra vores side' og tilføjede: 'Kollektiv transport er nærmest et mirakel.' Færgen Ida blev løsningen og sejlede gratis.
Årets tema var FRØ — forstået i ordets mange betydninger: frøet som spire, som håb og som mobilisering. Temaet løb som en rød tråd gennem programmets samtaler, film og kunstværker.
Nedenfor er det færdige maleri på betonmuren, som Vognmand Preben Andersen har stillet til rådighed. Spyo og Halfdan Pisket brugte 3 dage på at male maleriet. Det er godt 3 meter højt og ca 50 meter langt.
