Forside / Nyheder / Kunst på beton muren
Del
Folkemøde på lørdag

Kunst på beton muren

Betonmur
Betonmur
Fiskefabrikken
Betonmur
Betonmur
Fiskefabrikken

Betonmuren ved grusbunkerne på Stubbekøbing Havn er allerede ved at få nyt liv, når Spyo og Halfdan Pisket arbejder sig frem mod Folkets Folkemøde lørdag den 19. september 2026 – hvor du også kan opleve oplæsning med Hella Joof og en talk om Superkøbing på Fiskefabrikken.

Kunsten rykker ud på havnen

Fiskefabrikken har indgået en aftale med vognmand Preben Andersen, der ejer den store betonmur ved grusbunkerne på Stubbekøbing Havn. Preben Andersen stiller muren til rådighed som sponsorat, så Fiskefabrikken fremover kan bruge den til forskellige kunstprojekter og lade skiftende kunstnere sætte deres præg på havnen.

Det første projekt er allerede i gang.

Fiskefabrikken har stillet muren til rådighed for Folkets Folkemøde, som lørdag den 19. september 2026 afholder anden udgave af folkemødet i Stubbekøbing. Klik her for at se hele programmet

Sidste år satte kunstneren SPYO blandt andet sit markante aftryk på byen med den store fugl på magasinbygningen. I år er han tilbage – denne gang sammen med Halfdan Pisket, kunstner og tegneserieskaber.

De to kunstnere er allerede i fuld gang med arbejdet på betonmuren, så man kan næsten sige, at årets Folkets Folkemøde allerede er begyndt.

Fiskefabrikken er også vært for to arrangementer under folkemødet:

Kl. 13.30 læser Hella Joof op, og kl. 15.00 er der talk om Superkøbing.

Samtidig kan man opleve den aktuelle udstilling UNATUR NATURKUNST-Doseringen, som holder åbent fra kl. 11.00 til 16.00.

Der er med andre ord god grund til at lægge vejen forbi havnen og Fiskefabrikken på lørdag.

Vi ses til Folkets Folkemøde i Stubbekøbing!

← Tilbage til Nyheder