Ny maskine og millionstøtte til Hesnæs Fisk
I 1978 investerede Hesnæs Fisk i en ny filetmaskine og modtog samtidig over én million kroner i offentlig egnsudviklingsstøtte. De to begivenheder tilsammen tegner et billede af en fabrik i vækst – og af en virksomhed som staten fandt det umagen værd at understøtte for at bevare arbejdspladserne på Nordfalster.
Et enkelt ord i kilden afslører, at 1978 ikke var begyndelsen — det var endnu et skridt i en mekanisering, der allerede var i fuld gang.
Kilden omtaler investeringen i filetmaskinen med formuleringen 'endnu en', og den lille tilføjelse siger noget. Den antyder, at mekaniseringen af filetproduktionen ikke var et nybrud i 1978, men et led i en igangværende opskalering. Fiskefileten havde været fabrikkens kerneproduktet siden Nordfalsters Fiskeindustris tid, og med hver ny maskine blev produktionen mere automatiseret og kapaciteten større.
Noget mindst lige så bemærkelsesværdigt er den offentlige støtte, der fulgte med. Egnsudviklingsloven, der oprindeligt blev vedtaget i 1958 og siden revideret, var statens redskab til at holde gang i erhvervslivet i de dele af landet, der lå langt fra de store byer og vækstcentrene. Lolland-Falster var et af de områder, loven sigtede direkte mod: afsides beliggenhed, begrænset erhvervsdiversitet og sårbarhed over for tab af arbejdspladser. Virksomheder, der investerede og dermed fastholdt eller skabte beskæftigelse i sådanne egnsudviklingsområder, kunne søge om tilskud – men støtten var typisk betinget af, at virksomheden selv lagde en betydelig del af investeringen. At Hesnæs Fisk modtog over én million kroner – svarende til adskillige millioner i nutidskroner – vidner om, at investeringen var af en størrelse, der berettigede til støtte i den klasse, og at staten vurderede fabrikken som en bevaringsværdig arbejdsplads i lokalsamfundet.
Det præcise beløb, det nøjagtige formål med støtten – om den gik til maskiner, bygninger eller begge dele – og eventuelle tal for beskæftigelsen kendes ikke fra de bevarede arkivposter alene. Oplysningerne stammer fra to avisudklip i Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv (U236 og U290), og kun katalogposternes indholdsbeskrivelser er tilgængelige; artiklerne selv er ikke gennemset.
At fabrikken dette år er registreret i Kraks Vejviser 1978 under opslaget 'Stubbekøbing 4850 – Hesnæs Fisk A/S, Havnen' føjer et selvstændigt, landsdækkende vidnesbyrd til billedet: en virksomhed etableret og synlig nok til at optræde i den vejviser, erhvervslivet brugte som opslagsværk på tværs af hele landet.
Når staten træder til
Danmark gennemgik i 1970'erne en vedvarende diskussion om geografisk skævvridning i erhvervslivet. Væksten koncentrerede sig om de større byer, mens landkommunerne – og særligt øer og halvøer med ringe infrastruktur – stod over for affolkning og faldende beskæftigelse. Egnsudviklingspolitikken var statens svar: ved at tilbyde tilskud og lånefaciliteter til virksomheder i udpegede områder forsøgte man at gøre det rentabelt at investere og ansætte der, hvor markedet alene ikke gav tilstrækkelig grund til det.
Lolland-Falster hørte til de egne, der konsekvent figurerede på egnsudviklingskortene. Landbruget pressedes af rationalisering, og alternativ industri var sparsom. En fiskeindustri som Hesnæs Fisk på den nordfalsterske havneby Stubbekøbing repræsenterede netop den type lokal, ressourcebaseret produktion, som ordningen var designet til at understøtte: virksomheder der udnyttede et regionalt råvaregrundlag og gav fastboende beskæftigelse, som ellers ville være svær at erstatte.
Den mekanisering, der prægede 1978, var ikke et afsluttet kapitel. Den teknologiske oprustning fortsatte, og i midten af 1980'erne resulterede en nybygning i, at produktionen af frosne torskefileter steg med 25-30 procent. Egnsudviklingsstøtten i 1978 kan i det lys ses som en tidlig investering i en udviklingsbane, der rakte et årti frem.
1978 dokumenterer Hesnæs Fisk som en af Nordfalsters vigtige industriarbejdspladser – vigtig nok til at trække statslig millionstøtte til egnen. Fabrikken havde rødder i Nordfalsters Fiskeindustris tradition for filetproduktion, og det år bekræftede den sin position ved at kombinere egne investeringer med offentlig opbakning. Den teknologiske oprustning, som maskinkøbet i 1978 var et led i, fortsatte ubrudt ind i 1980'erne og formede den virksomhed, der stod stærkere end nogensinde, da det nye årti var omme.