Nordfalsters Fiskeindustri på havnen i 1948
Senest i 1948 — blot tre år efter at fabriksbygningen på Stubbekøbing Havn blev opført — er Nordfalsters Fiskeindustri registreret i Kraks Vejviser som en fuldt udbygget fiskeindustri. Det bemærkelsesværdige er ikke alene virksomhedens tidlige tilstedeværelse, men bredden af dens drift: hele værdikæden fra frisk fisk til færdigt produkt var samlet på ét sted ved havnen.
Syv ord i et vejviseropslag tegner omridset af en industri, der ikke overlod noget til andre. Fra is og frisk fisk til røgvarer og det frosne færdigprodukt — alt foregik på ét sted ved havnen i Stubbekøbing.
I Kraks Vejviser 1948, provinsregisteret under Stubbekøbing, er Nordfalsters Fiskeindustri opført med følgende program: fiskefiletfabrik, isværk og isoplag, klipfisk, kølehuse, røgvarer, sild og frysehuse. Tilsammen tegner disse syv punkter et billede af en industri, der beherskede hele forløbet fra modtagelse og køling af fisk direkte fra havnen over filetering og saltning og tørring til klipfisk, røgning og endelig frysning. Intet led i kæden var uddelegeret til andre anlæg andetsteds.
Kilden har sine naturlige begrænsninger. 1948 er det tidligst dokumenterede år for virksomhedens eksistens — ikke et grundlæggelsesår. Hvornår Nordfalsters Fiskeindustri blev stiftet, hvem der stod bag den, og hvilken selskabsform der var tale om, er endnu ikke dokumenteret; disse spørgsmål søges belyst i Erhvervsregisterets historiske data, Rigsarkivets CVR-forgængere, ældre vejvisere fra 1945-47 samt Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. Det er heller ikke tinglysningsmæssigt dokumenteret, at virksomheden ejede ejendommen Dosseringen 6 — kilderne bekræfter alene, at den lå på havnen.
Et supplement til Kraks-opslaget er et fotografi i Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv (arkivnr. B5214), mærket "Nordfalsters Fiskeindustri, Havnen, Stubbekøbing" og dateret til ca. 1960-1980. Fotografiet dokumenterer virksomhedens synlige tilstedeværelse på havnen i en periode, men kan ikke kaste lys over de tidlige år.
Hvornår driften overgik til Hesnæs Fisk — dokumenteret på havnen fra 1970'erne, med en mulig overgang allerede fra ca. 1962-63 — er ligeledes endnu ikke dokumenteret.
Da kølekæden endnu var et privilegium
At en provinsfiskehavn som Stubbekøbing i 1948 rummede både isværk og frysehuse var langt fra selvfølgeligt. Industriel nedfrysning af fisk havde ganske vist vundet fodfæste i Danmark i løbet af 1930'erne og 1940'erne, men teknologien var stadig relativt ny og krævede betydelige anlægsinvesteringer i infrastruktur og køleanlæg, som mange mindre havnebyer ikke havde råd til eller efterspørgsel for. Efterkrigsårene bragte en accelererende modernisering af den danske fiskeindustri, drevet af stigende eksportkrav og ændrede forbrugsvaner, og de anlæg der kunne tilbyde kølet og frosset fisk med kontrolleret holdbarhed, fik en konkurrencemæssig fordel.
For Stubbekøbing Havn — et lokalt centrum for fiskeriet på det nordlige Falster og de omliggende farvande — betød tilstedeværelsen af et fuldt integreret forarbejdningsanlæg, at fisken ikke behøvede at transporteres til større byer for at blive klargjort til afsætning. Havnen kunne dermed fungere som et selvbærende knudepunkt i den regionale fiskeriøkonomi i en periode, hvor infrastrukturen for fjerntransport af kølede varer endnu var under opbygning.
Dokumentationen fra Kraks Vejviser 1948 underbygger den hypotese, der knytter sig til fabriksbygningens opførelse i 1945: at bygningen fra starten var tiltænkt industrielt fiskeriformål, og at driften kom i gang hurtigt. Tre år er en kort årrække at etablere et så bredt produktionsapparat, hvilket antyder, at formålet var klart defineret allerede ved byggeriet. Den virksomhed, der siden videreførte aktiviteten under navnet Hesnæs Fisk, trådte ind i en drift med dybe rødder i efterkrigstidens fiskeindustri på Stubbekøbing Havn.