Dosseringen anlagt langs vandet i 1839
I 1839 anlagdes Dosseringen — den vold langs vandet vest for Stubbekøbing, der siden gav navn til vejen og dermed til adressen Dosseringen 6, hvor fiskefabrikken i dag ligger.
I århundreder var Stubbekøbing en by uden rigtig havn — varerne nåede land via pramme roet ind fra ankrende skibe, mens noret og dæmningen spærrede for direkte adgang til vandet.
Stubbekøbing var vokset frem ved et åudløb, hvor et nor — en lavvandet kystlagune — dannede en naturlig havn. Men efter at der engang var blevet lagt en dæmning ved noret, måtte skibene ligge for anker ude ved kysten. Varer og gods nåede land via pramme og både, roet ind i al slags vejr. Det besværlige system hæmmede byens søfart og handel gennem hele 1600- og 1700-tallet, og byen lå i mange årtier uden en egentlig havn at tale om.
I 1839 tog Stubbekøbing endelig fat. Samme år påbegyndtes opførelsen af en skibsbro, og Dosseringen blev anlagt — et ord der med de to s'er betegner en vold eller dæmning og bruges om sådanne anlæg langs havnestrækninger. Skibsbroen stod færdig og kunne tages i brug i 1842.
Dosseringen blev siden hen forlænget ad flere omgange; den præcise etapehistorik for disse udvidelser er ikke fuldt dokumenteret i de tilgængelige kilder. Hvad der er belyst, er at byens lystanlæg — et grønt areal på ca. 6,5 hektar — blev anlagt vest for byen langs Dosseringen i 1881–82, og at anlægget efterfølgende blev udvidet to gange: i 1899 og igen i 1928.
Havnen der åbnede byen
At Stubbekøbing netop i 1839 fandt kræfterne til at bygge, hænger uløseligt sammen med tidens omskiftelser. Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet og den efterfølgende landbrugskrise havde sat hårde spor, men da urolighederne ebbede ud, opstod der på ny rum og vilje til investering i byens infrastruktur. Søfartens og handelens behov var presserende: det prambaserede system, som havde fungeret i generationer, var ikke blot besværligt — det var en strukturel bremse på byens muligheder for at konkurrere med nabobyer med bedre havneforhold.
At beslutningen om at bygge bar frugt, viste sig i de årtier der fulgte. En velfungerende havn åbnede for regelmæssig paketfart og ruteforbindelser, der bandt Stubbekøbing tættere til de større markeder og dermed lagde grunden for byens vækst gennem det 19. århundrede. Dosseringen og skibsbroen var ikke blot et lokalt byggeprojekt — de var den infrastruktur, der muliggjorde det hele.
Dosseringen fra 1839 er fiskefabrikkens fundament i dobbelt forstand. Kystsikringen og dæmningsanlægget skabte forudsætningen for den havneudbygning, der over de følgende årtier formede Vesthavnen — det samme vandkantsmiljø, som godt hundrede år senere bar fabriksbygningen. Og i adressen Dosseringen 6 lever selve anlægsåret stadig med som et stedsnavn, der fortæller om det øjeblik, en by besluttede sig for at møde vandet på egne præmisser.