DOBBELT DOSIS – skulptur møder maleri
Arrangør: Kunst-Doseringen Lokation: Fiskefabrikken
To kunstnere. To formsprog. Ét rum der vibrerer.
Sommeren 2025 mødes billedkunstnerne Espen Brandt-Møller og Allan Axelsen i KUNST-Doseringen i Fiskefabrikken i Stubbekøbing. Det ene rejser konstruktioner af armeringsjern og gips fra gulvet – tunge, undersøgende, tredimensionale. Det andet besætter væggene med store, farvestærke malerier, hvor ekspressivitet og musikalitet trænger ud gennem hvert penselstrøg. Skulptur mod maleri. Gulv mod væg. Form mod flade. Modsætningerne mødes ikke for at udligne hinanden, men for at forstærke hinanden – og gøre rummet levende på en gang med begge.
Skaberne træder ind i deres eget rum
Når initiativtagerne bag en ny udstillingsplatform selv fylder den med værker, opstår der noget ladet — en dobbelt dosis af kunstnerisk nærvær, hvor skulptur og maleri, gulv og væg går i reel dialog.
DOBBELT DOSIS er anden udstilling i KUNST-Doseringens udstillingsrække – og det er de to initiativtagere til platformen selv, der her viser egne værker. Det er ikke tilfældigt. Der er noget ladet over at se skaberne af en ny udstillingsplatform træde ind i den og udfylde den med alt, hvad de har.
Espen Brandt-Møllers skulpturelle konstruktioner springer ud af gulvfladen. Bygget af armeringsjern, gips og upcyclede kunstværker fra hans egen produktion forener værkerne materialefølsomhed med konceptuel dybde. Han skaber store podier, der løfter sig forsigtigt op fra gulvet og danner en flade – et fundament for hans skulpturelle udtryk og et sprog om skabelse, proces og undersøgelser i tredimensionel form. Podierne er ikke bare bærere af andet; de er selv aktører i rummet.
På væggene møder man Allan Axelsens univers. Hans store, farvestærke malerier er skabt med lokal inspiration og et poetisk blik for form og flade. Her kredser værkerne om naturens kraft og transformation, om det mytologiske og det musiske. Billedtitlerne er mange steder hentet direkte fra musikken, der lyder i atelieret mens han maler – og det mærkes: ekspressiviteten er ikke tilfældig, den er indskrevet som et rytmisk nærvær i hvert billede. Med et dynamisk formsprog angriber han samtiden og finder i hverdagens objekter og kulturhistoriens fællesgods nye fortællinger og kommentarer.
Sammen skaber de to kunstnere en visuel undersøgelse af spændingsfeltet mellem skulptur og maleri, gulv og væg, den tredimensionale form og den maleriske flade. Det er en dobbelt dosis af kunstnerisk nærvær – og de to udtryk er i reel dialog: podierne matcher malerierne i skala og intensitet, og værkerne spejler hinanden på tværs af rummet.
Rammen er Fiskefabrikken i Stubbekøbing – et råt, industrielt bygningsværk med en arkitektur, der ikke viger for kunsten, men tager imod den på sine egne præmisser. KUNST-Doseringen holder til her, og den rå stoflighed i rummene giver de sanselige, levende værker noget at stå imod. Det er en ramme, der ikke pakker kunsten ind, men lader den fylde.
Allan Axelsen taler om sit maleri som et forsøg på at befri noget, der allerede er til stede i billedet – en musikalitet, en rytme, der ikke råber men synger:
»Jeg forsøger at forløse maleriets musik. Ikke med eksistentiel hujen, men ekspressiviteten skal være musikalsk indskrevet i et poetisk udtryk.«
Det er denne balance – mellem det ekspressive og det poetiske, mellem følelse og form – der præger hans store malerier i KUNST-Doseringen. Og det er derfor mange af hans billedtitler er hentet fra musikken i atelieret: lyden er allerede en del af arbejdet, inden penslen rører lærredet.
