POETIC LANDSCAPES
Arrangør: Kunst-Doseringen Lokation: Fiskefabrikken
Midt i KUNST-Doseringens rå, industrielle lokaler i den gamle fiskefabrik i Stubbekøbing står en seng. Omkring den siver lyd gennem konstruktionerne, breder sig i rummets murværk og jern, og trækker langsomt de besøgende ind i noget andet end det, de kom fra.
Her, hvor fisk engang blev forarbejdet i industriel skala, har performancegruppen Sisters Hope skabt en installation der kalder på fordybelse. Vinteren og foråret 2026 kan du træde ind i POETIC LANDSCAPES og lade tempoet falde.
To lag, ét poetisk rum
Et atmosfærisk lydlandskab og en guidet meditation væver sig ind i hinanden og gør fiskefabrikkens rå arkitektur til noget nær det modsatte af sig selv. Modsætningerne er ikke tilfældige — de er installationens bærende konstruktion.
POETIC LANDSCAPES er bygget op om to sammenvævede lag, der tilsammen gør det industrielle rum til noget nær det modsatte af sig selv.
Det første lag er det atmosfæriske lydværk SISTERS SOUNDSCAPE – Magnet. Soundscapet breder sig som et magnetisk felt i og omkring fiskefabrikkens rå arkitektur: lyden siver ud i rummene, bevæger sig gennem konstruktionerne og transformerer det tidligere produktionsmiljø til et poetisk og dragende sanserum. Man mærker det, før man forstår det.
Det andet lag åbner sig i sengen – installationens centrale omdrejningspunkt. Her inviteres publikum til at lægge sig ned og via høretelefoner lytte til Poetic Self Exercise, en guidet poetisk meditation udviklet af Sisters Hope. Øvelsen forbinder krop, lyd og indre opmærksomhed og leder deltageren mod det, gruppen betegner som det poetiske selv: et indre potentiale, der sjældent får plads i hverdagens tempo.
Det er her spændingsfeltet opstår og holder fast. Sengens intimitet og blidhed mod fiskefabrikkens brutale, hårde rammer. Det personlige og stille mod det storladne og rå. Disse modsætninger er ikke tilfældige – de er installationens bærende konstruktion, og KUNST-Doseringens historiske arkitektur er en aktiv del af oplevelsen, ikke blot en baggrund.
Publikum er ikke betragtere i POETIC LANDSCAPES. Kroppen, lyden og rummet smelter sammen, og det er først idet man lægger sig ned og lytter, at værket egentlig opstår. Rummet som tilstand er i sig selv et bærende element: opmærksomheden vendes indad, og det er publikum selv, der fuldfører værket.